Camino

Af forskellige årsager kommer vi (måske) ikke ned for at gå Caminoen igen. Det er den egentlige årsag til at vores tidligere ture beskrives her på vores hjemmeside - altså en form for genoplevelse ved at sætte hjemmesiden op. Indholdet er hovedsageligt kopieret fra Helles beretninger fra turene, beskrevet på Facebook.

Denne side er vores private betragtninger omkring at gå Caminoen. Sådanne betragtninger er der mange der har, men dette er altså vores.


De to links til højre er en genvej til ture vi gik i 2017 og 2018. 2016 og 2019 er under udarbejdelse...........

Turen i 2020 var også på skinner, indtil der kom noget man kaldte Corona.

For mange er Caminoen ensbetydende med den rute der går fra Saint Jean Pied de Port på den franske side af Pyrenæerne og til Santiago de Compostela i Spanien.


Europa har imidlertid et fint netværk af "Camino'er", og ingen skal tage patent på hvilken der er den rigtige, ej heller hvordan man skal gå den, eller hvorfor........bare gå.


I vores lille familie er vi nok faldet for den rute der kaldes Camino Frances, og det er netop den der går fra Saint Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostela.


Nogle mener at denne rute er for traffikeret af andre pilgrimme. Der er da også en del pilgrimme på denne rute, men det er nu mest på de sidste 120 km, og det er der en god grund til.

For at få sit Compostela, beviset for at man er pilgrim, er netop, at man har gået mindst 100 km.

E-bøgerne kan ses på Ipad og computer, ikke telefoner.

Mange spaniere vedlægger deres Compostela til jobansøgninger. Egentlig troede vi ikke på den historie, men har fået den bekræftet af flere.


Vi får ikke noget ud af at andre går Caminoen, men kan vi lokke nogen til at tage afsted føler vi da at vi har gjort en god gerning.

Det er en fantastisk oplevelse, snyd ikke dig selv for den.


Vi har hørt fra flere der har taget turen, at "det er mit livs største rejseoplevelse". Denne udtalelse kan godt komme fra folk der har rejst det meste af jorden rundt mere end én gang.


Rutens mange pilgrimme fra hele verden synes vi er en charme, men smag og behag osv......