Så bliver det ikke ret meget mere Nepal. I 2012 var vi på besøg i dette mærkværdige land. Disse farverige personer lod sig gerne fotografere, men ville da gerne have lidt for ulejligheden.
Vi var kun i Nepal i en uge, og kun i området omkring Kathmandu. Altså ingen klatring i den nordlige højderyg, men det havde vi alligevel heller ikke sko med til.
Vores guide på turen, Mette, var vi så heldige at have mødt på vores første tur til Thailand for mange år siden.
Hun var rigitg god til at sørge for at oplevelserne kom i en stadig strøm.
Nepal har jo en fortid som koloni, og det medførte, at stort set alle vi mødte kunne tale engelsk, og det gør jo kommunikationen lidt lettere.
Bisættelse:
Når livets skjorte bli'r for kort, som Shu Bi Dua sang, så skal ens jordiske rester jo skaffes af vejen.
Det starter med at familiens kvindelige medlemmer vasker den afdøde i floden.
Herefter bæres liget til en af platformene hvor brændingen skal ske. Her deltager kvinderne ikke, men der er tradition for af ældste søn skal åbne kraniet for at ånden kan komme ud.
Kommer afdøde fra en rig familie er der købt brænde nok til at fuldende processen, hvis ikke ryger de uforbrændte rester bare i floden. Ventetiden til bålet slukker kan være lidt lang.
På vej ud til stedet hvor håndteringen af den afdøde skulle foregå, spurgte jeg, lidt forsigtigt, Mette om hvad vi gjorde hvis der nu ikke var nogen afdøde lige nu.
Mette forstod tydeligvis ikke hvad jeg mente, og som formiddagen skred frem forstod jeg hvorfor. Ligene kom i en stadig strøm, og der var kø for at komme til floden.
På højre side af en lille bro, blev den afdøde bragt ind, og den kvindelige del af familien vaskede liget i floden og i klædte det i det orange stof.
Efter at liget var blevet vasket og iført det orangeklæde, bæres det til bålpladsen for at blive kremeret.
Der var tre platforme hvor kremeringen kunne foregå, og de var i brug konstant imens vi var der.
Selv set med vores danske øjne, var der intet makabert ved den måde at bisætte på. Det hele foregik med ro og værdighed, og som det ses på billedet til højre, så må man bare vente med tålmodighed til de sidste rester er væk, og en ny kan komme til platformen.
Hinduer:
Det er ikke til at vide hvor tit de herrer får deres morgenbad, og hvilke dyrearter der lever i hår og skæg. Det er dog helt sikkert, at den makeup bliver ikke lagt på 20 min.
De stillede sig gerne tilrådighed for at vi kunne få taget nogle billeder, men havde da ikke noget i mod at få lidt for ulejligheden.
Bare lidt fotos:
Lysbilled show
