Byen

En helt privat hjemmeside

Uinteressant for de fleste, men sjov at lave

Forlader du hovedgaden kan du møde trafikanter som hende her til højre.

I Huay Yang er der også en børnehave. Vi har besøgt den nogle gange når vi var i byen og kendte efterhånden pædagogerne og kunne derfor blive lukket ind.


Børnehaven er ikke udstyret som en børnehave er det i DK, men man kunne ikke gå derfra uden fornemmelsen af varmhjertede pædagoger og børn i balance.


Det var også svært ikke lige at få den sidste krammer med inden man gik.

Bykortet kan måske signalere at Huay Yang er en storby. Det er helt forkert. De fleste veje snor sig igennem kokosplantager og over rismarker, og du har ikke kørt rund i området mange gange før du kan finde rundt.

Billedet herunder er fra det nærmeste man kan komme noget man kan kalde en hovedgade. 

Trafikken er ikke skræmmende.

Byen er opstået omkring havnen, og den er stadig en væsentlig indtægtskilde for mange familier.

Fiskerpigen der sidder og binder bure til fangst af blæksprutter blev fotograferet et par gange.


Fiskerbådene er meget typiske for Thailand og findes i alle størrelser.

Konkylierne længst til højre har vi sjældent set med indhold.